I disse dage for fyrre år siden, satte mennesket for første gang fod på Månen, en begivenhed, der blev fulgt af mange millioner, der sad fastnaglet foran tv-skærme og radioer over hele Jorden og så de grynede billeder og hørte de skrattende lyde.
Med nutidens øjne sættes bedriften lidt i perspektiv af, at den vellykkede rejse til det 385.000 km. fjerne himmellegeme og tilbage, bla. blev støttet af en samlet computerkraft i fartøjerne (Columbia og The Eagle), der var meget mindre end den, der sidder i en moderne mobil-telefon.
Neil Armstrong sagde de berømte ord, der er citeret mange, mange gange før og så endnu en gang her: “That’s one small step for a man, one giant leap for mankind”.
På siden http://wechoosethemoon.org/ kan man begivenhederne, som om de fandt sted i dag.
Personligt kan jeg ikke huske andet fra dagene i 1969, end at komme ind i stuen og finde min to ældre brødre sovende på gulvet foran tv’et, efter at have fulgt landingen direkte
Og ikke et ord om, at nogle ignoranter har den vildfarelse, at månelandingen aldrig har fundet sted – at det skulle være en dunkel konspiration.