Jeg så gerne, at efterkommerne af slaverne på de tidligere Dansk Vestindiske Øer får undskyldninger for fortidens danske synder. Endda vil jeg strække mig så langt, at jeg personligt vil give undskyldningerne på øerne – blot mod en beskeden erkendtlighed i form af økonomisk dækning af rejse samt passende kost og logi i det krævede tidsrum. Her vil jeg gøre opmærksom på det nødvendige i at være tilstrækkeligt udhvilet og ernæret, således at jeg kan overlevere det danske folks oprigtige undskyldninger på behørig vis.
I forlængelse af det, vil jeg pege på, at overdragelse af undskyldninger naturligvis også bør gives til efterkommerne i de områder i Afrika, hvor slaverne oprindeligt kom fra. Min personlige tilstedeværelse er også krævet der – jeg ofre mig i almenvellets interesser, med andre ord. Blot kender jeg mine egne begrænsede evner, og vil derfor mene, at det afrikanske område kun omfatter det, der dengang var kendt som Guldkysten, i dag Ghana.
Der er andre områder, der har været under den danske koloniale krone, andre efterkommere, der med god ret kan gøre krav på danske undskyldninger, f.eks. Trankebar, Serampore og Nicobarerne. Hvorvidt disse bør inddrages i det vigtige arbejde, vil jeg umiddelbart anbefale. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, omend med den enkle betingelse, at den voldsomme malaria, der i sin tid var en medvirkende årsag til, at Danmark skilte sig af med Nicobarerne igen, i mellemtiden er under kontrol.
Afslutningsvis vil jeg påpege, at en af mine fjerne forfædre var direkte involveret i slavehandel på Dansk Vestindien. Jeg føler derfor en tung moralsk forpligtelse i forhold til slavernes efterkommere, hvilket i al beskedenhed kvalificerer mig til at påtage den svære, uomgængelige og samtidigt vigtige byrde at undskylde personligt.
Under de skitserede betingelser, undskylder jeg gerne for noget, som jeg ikke har gjort, til nogle, som ikke har oplevet det.