Jeg var ved en lokal øjenlæge for nogle måneder siden, efter ikke at have besøgt sådan en starut i over 25 år.
Han tjekkede mine øjne og fandt intet i retning af begyndende stære i forskellige farver, forkerte tryk eller andet alarmerende. Efter den fremragende besked fortalte han mig så, at jeg med den grad af bygningsfejl, som jeg havde i øjnene (han nævnte intet om andre bygningsfejl, men han var jo også kun øjenlæge og undersøgte kun det, som han var specialist indenfor…), faktisk kunne få det korrigeret kvit og frit.
Det anede jeg ikke.
Nogle uger senere var jeg til forundersøgelse på øjenafdelingen på Glostrup Hospital, hvor de kiggede nærmere på mine øjne. Efter den endelige klarmelding fra deres side – og hvor jeg fik set et par lidt syrede scanningsbilleder af dele af øjnene meget tæt på, – sagde jeg ”ja, tak!”
Noget tid gik, og jeg troppede op til den første af to operationer. På spørgsmålet fra sygeplejersken om jeg ville have noget beroligende før selve operationen, lød mit svar, at ”joh, da, jeg vil gerne have en lille, god whisky”. Det var dog ikke den slags, hun mente, og jeg sagde så nej, så undværer jeg. Og svarede, at med hensyn til, om der var noget jeg ikke kunne tåle, så var det alkohol i større mængder.
Selve operationen tog noget i retning af 10-15 minutter. Den var som sådan ikke ubehagelig på nogen måde, snarere en underlig oplevelse. Jeg kunne absolut intet mærke, da øjet var lokalbedøvet, men jeg kunne ”se” noget lys, der først var skarpt, snart blev utydeligt. Øjet blev dryppet, tror jeg, flere gange med hvad jeg formodede bl.a. var vand. Jeg så antydninger af skygger, der bevægede sig ind og ud af synsfeltet. Og jeg hørte dæmpede stemmer. Det var det.
Alt forløb glat.
Fire uger senere var jeg til operation nummer to, der gik på samme problemløse måde. Eneste forskel var, at jeg denne gang efterfølgende blev udstyret med en klap for det pågældende højre øje. Den skulle jeg have på i et døgn – og den var ikke engang sort. Men så slap jeg så også for pirathat, huggert og træben…
Det, øjenlægerne mere teknisk har gjort, er, at de har skiftet linserne inde øjnene ud med et par nye kunstige såkaldte toriske linser, hvor bygningsfejlene er korrigerede.
Det er svært for mig, ikke at være imponeret over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Og være glad for, at jeg fremover kun skal bruge læsebriller, mens jeg ser pivskarpt på afstand.
Jeg er dog lidt skuffet over, at jeg hverken har fået lasersyn eller røntgenøjne.
Selvfølgelig har du hverken lasersyn eller røntgenøjne, det får man først aktiveret når man får udleveret sit nye supermans kostume. Og så la vær med at snakke om det, Ole er jo din hemmelige identitet.