For noget tid siden læste jeg om den store bunker ’REGAN Vest’ i Nordjylland. Jeg havde inden da hørt om ’Dronningebunkeren’ lidt uden for Helsingør, men det gik for alvor op for mig, at der lå adskillige bunkere rundt omkring, der var en del af det civile beredskab. Bunkere som skulle bruges, hvis Den kolde krig var blevet varm. Og jeg opdagede, at den bunker, som jeg allerede vidste, lå i parkområdet ’Smørhullet’ her i byen og som jeg troede var en ‘klassisk’ Anden Verdenskrigsbunker, faktisk var fra en senere periode og en meget central del af det kommunale beredskab.
Det fik mig til at dykke lidt ned i Den kolde krigs historie i Helsingør.
Det har (foreløbigt) resulteret i en længere artikel om tre bunkeranlæg i dette års, altså 2018, ”Folk og minder i Nordsjælland”, en både flot og spændende ’årbog’ om kultur og historie i det nordsjællandske. Artiklen er om dels et anlæg som i dag er helt tømt og lukket, dels et som nu ligger delvist ubrugt hen, om end den fortsat får tilført el. Og dels et Beredskabsstyrelsen stadig vedligeholder og hvis præcise indretning og indhold stadig hemmeligholdes.
Det har også resulteret i en kortere artikel i bladet ”Forening og museum” (nr. 4, 2018) fra Helsingør Museumsforening, udelukkende om ’Smørhulsbunkeren’.
Gurrebunkeren
Den helt opgivet Gurrebunker har jeg tidligere skrevet lidt om her på bloggen. Bunkeren blev helt lukket og forseglet 2013 efter tre dages ’åbent hus’ (en begivenhed, jeg missede – pokkers!).
Henover nogle måneder i 1992-93, blev den udsmykket indvendigt af Poul Gerner i hans karakteristiske kraftige farver. Han fik også skrevet en række citater hist og her, bl.a. ”tiden går ikke, den kommer” og ”skæbnen ler af sandsynligheder”. Udsmykningen fik offentligheden i øvrigt først kendskab til i forbindelse med lukningen.
REGAN Øst
Jeg har også tidligere skrevet nogle linjer om BOC (REGAN Øst, Hellebækbunkeren, Dronningebunkeren… som bekendt har kært barn, om man vil, mange navne), der fortsat er en del af beredskabet. Den er stadig lidt hemmelig, men ikke mere, end den kan skimtes oppefra på bl.a. Google Maps. Og på Kraks luftfotografier fra området kan en af Beredskabsstyrelsens biler anes ved indgangen til bunkeren.
For nogle år siden sagde kommunikationschefen for Beredskabsstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf, om hemmeligholdelsen til Politiken:
”Hvis man er konspiratorisk, er der rigtig mange andre steder i Danmark, der er vigtigere end REGAN Øst i denne sammenhæng: de store broer, Københavns Lufthavn, Christiansborg. Der er rigtig mange steder, der er offentligt kendte, og hvor det ville være nemmere for en fremmed magt eller en anden trussel at få ram på os. Man kan sige, at vores grad af samfundsparanoia ikke er stor nok til, at vi vil rende rundt og forsøge at få sløret alt muligt på private virksomheders hjemmesider.”
Thomas Dybro Lundorf tilføjede: ”På en skala mellem helt åbent og helt hemmeligt ligger det mest i retning af hemmeligt.”
Helsingør Kommandocentral
Det mest interessante i arbejdet med artiklerne, og som hurtigt udviklede sig til et mindre historisk forskningsprojekt i fritiden, var om Kommandocentral Helsingør. Det viste sig nemlig, at ingen tidligere mere seriøst var dykket ned i dens historie.
Det var sandsynligvis Civilforsvarsstyrelsen, der stod bag selve bygningen af Kommandocentral Helsingør, som officielt blev indviet i januar 1954. Den var oprindeligt på godt 100 m2, der var fordelt på ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen,” skrev Helsingør Dagblad i anledningen. Endvidere var der sluse, forrum, en lille gang og toilet. Formodentligt omkring 1960-61 fik den en mindre udbygning på ca. 20 m2 til personale fra Politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.
Gennem årene varierede antallet af personer, der skulle bemande KC’en, men udgjorde mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorlig situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, Politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og borgmesteren, der havde de fulde beføjelser, hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.
Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat holdt i drift, om end kun i mindre omfang.
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt, og i dag er det meste af det tidligere inventar væk. Den får dog fortsat tilført el, så affugtningsanlægget kører, og der intet fugt.
Der er i øjeblikket ikke planer for dens fremtid.
Jeg bemærkede i øvrigt i forbindelse med, at jeg læste om andre kommunale kommandocentraler, at især på et punkt skilte den i Helsingør sig tilsyneladende ud: Graden af hemmeligholdelse var ikke så høj, som hos mange andre. Men som en sagde til mig: ”Det var ikke hemmeligt, det der foregik, men fortroligt.”
Materiale
Der er noget materiale vedrørende KC Helsingør, som jeg desværre ikke har kunnet finde. Hverken Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet, Helsingør Biblioteker eller, for den sags skyld, Lokalhistorisk Arkiv for Helsingør Kommune ligger inde med det. Men måske ligger materialet og putter sig godt og grundigt et eller andet sted, og måske kunne der dukke endnu mere interessant materiale op, hvis der virkelig blev gået til den. Det må så blive en anden god gang.
Dels må der have været en grundtegning over anlægget i sin tid, da det blev bygget. Jeg mener, man bygger jo ikke sådan et anlæg uden en tegning. Og tilsvarende i forbindelse med udvidelsen i omkring 1961 og renoveringen i begyndelsen af halvfemserne. Dels var der et medlemsblad, som udkom under mindst to forskellige titler, CF-orientering og Orientering fra Helsingør Civilforsvar. Helsingør Biblioteker har fra nummer 61 og frem, men ikke tidligere. Og dels er der være flere årsberetninger udover dem fra 1983 og frem, som jeg kender.
De manglende medlemsblade og årsberetninger kunne være interessante at have fingrene i, da de jo vil kunne fortælle noget om begivenheder, tiltag og tanker i og omkring kommandocentralen. Nogle i Civilforsvaret Helsingør dengang har vist ikke gjort, som de burde, nemlig at aflevere eksemplarer til Det Kgl. Bibliotek.
Tak og fremtid
Arbejdet med den historiske delvise afdækning af Kommandocentral Helsingør ville have været særdeles mangelfuldt uden de særdeles venlige og gode bidrag fra den tidligere frivillige i Civilforsvaret Per Thomsen, der ofte havde sin gang i bunkeren op gennem bl.a. 80’erne, og som viste mig rundt i den og fortalte. Og fra tidligere CF-frivillig og vicepolitikommissær Carsten Lind Olsen, der også velvilligt stillede op til en snak om KC’en. Tak, skal I ha’.
Når jeg skriver ’delvise afdækning’ hænger det i øvrigt sammen med, at der fortsat er meget at tage fat på omkring Helsingør i sammenhæng med Den kolde krig. F.eks. de mange sikringsrum i byens område, genstande med forbindelse til perioden og som er værd at sikre for eftertiden, nødhospitaler hist og her, beredskabsplaner og ikke mindst personlige beretninger, der for langt størsteparten vil gå tabt, når de pågældende efterhånden går bort.
Kilder
CF-orientering 1. kvartal 1988 for Helsingør Civilforsvar, april 1988, nr. 61.
Civilforsvarsplan for Helsingør Kommune 1984-1987. Civilforsvaret, december 1985.
Civilforsvarsplan 1988-91 for det kommunale civilforsvar. Helsingør Civilforsvar, Helsingør Kommune, 1987.
Dagbladet Køge, 13.3.2015.
Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953, 9.5.1962, 7.12.1963.
Helsingør Civilforsvar, Årsberetning 1983.
Helsingør Dagblad, 18.1.1954, 23.11.1991.
Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal (1950 – 1963). Rigsarkivet.
Orientering fra Helsingør Civilforsvar, januar 1990, nr. 69.
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.
Politiken, 4.1.2015.
Danmark under den kolde krig
REGAN Vest
Tak til Carsten Lind Olsen og Per Thomsen
Tidligere indlæg