Svigt

Folketinget har man indgået en aftale om at hjælpe de afghanere til Danmark, som har hjulpet danske styrker i Afghanistan. Aftalen dækker dog kun de seneste to år.

De foregående mange års hjælp fra afghanere, der tog med rundt og reelt satte deres liv på spil i uniformer med dannebrog på skulderen – bare ærgerligt. De må sejle deres egen sø.

Eller, jo, de kan henvise til en tolkeaftale fra 2014. De skal “bare” bevise, at de er i livsfare! Er det så før eller efter, at de er blevet af henrettede af langskæggede talibantosser?

Og hvis de nu måske kan nå at råbe om hjælp inden sablen rammer halsen, hvem skal så høre det? Ambassaden? A’hva’? Den er jo lige om lidt lukket og slukket. Det eneste, der snart er tilbage er støvet fra de danskere, som er på vej ud af landet i fuld fart. Mens de ignorerer de desperate råb efter dem.

Jeg synes, det er skammmeligt, at når lokummet begynder at brænde for størsteparten af de mennesker, som har hjulpet danskerne i Afghanistan, så skider man på dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *