Tilbage i 2019 opdagede jeg til min store glæde, at et af de absolut banebrydende og toneangivende bands inden for progressiv rock skulle spille i Helsingør, nemlig Yes. Jeg købte fluks en billet!
Ganske vist var planen, at bandet ville spille 1974-albummet Relayer i dets fulde længde, som ikke er min yndlingsskive med det. Jeg holder egentligt mere af det to år ældre album Close To The Edge og det meste af 90125 fra 1983. Relayer har dog en samlet længde på omkring blot 40 minutter, så selvom bandets medlemmer ikke just er årsunger, var muligheden unægteligt til stede for, at de ville have overskud til også at spille andet fra deres veludstyrede bagkatalog af musikalske perler og direkte mesterværker. Men altså bare det endeligt live at høre Yes’ musikalske ekvilibrister!
Koncerten var sat til at finde sted i juni 2020 – men en pandemi kom på tværs. Og den blev udsat til 2021 – og da var der stadig en pandemi på tværs. Og i 2022 var der stadig pandemiske restriktioner på tværs rundt omkring i verden.
Koncerten blev udsat til 2023. Denne gang – nu da den elendige virus i det store hele har sluppet sit omklamrende, svedige og hårdhændede greb – så jeg frem til endeligt at komme til koncert. Undervejs jokede jeg lidt med, at de fleste af medlemmerne i bandet efterhånden var blevet gamle, at det ikke ville undre mig, hvis nogle døde i mellemtiden.
Det skulle jeg åbenbart ikke have gjort. Trommeslageren Alan White døde i maj 2022. Han var vist ikke engang den ældste i bandet.
Tju-hej. Nu er den så igen, igen, igen, igen blevet udsat. Til 2024. Nu pga. “uforudsete omstændigheder” – hvad det så end rummer.
Jeg er stædig! Jeg nægter pure, komplet og aldeles, at få billetten refunderet! Medmindre turnéen bliver helt aflyst, så vil jeg altså høre bandet Yes live!
