I forbindelse med flytning fra en lejelejlighed skulle vi gøre rent.
Vi fik hurtigt at vide, at vaskemaskinen og køle-frysskabet alligevel skulle skiftes ud, så rengøring af de dele skulle vi ikke tænke på. Godt så.
Men ovnen havde vi ikke løbende holdt i så god stand, som vi nok burde have gjort. Så jeg gik i krig med den. Og krig, det blev det. Så meget, at jeg på et tidspunkt overvejede, hvorfra man kunne få fat i en lille taktisk atombombe eller i det mindste en portion napalm.
Første omgang: Efter en aftørring med en fugtig klud, smurte jeg indersiden af ovnen ind i brun sæbe, selvfølgelig den faste af slagsen. Og så blev den tændt på de der omtrent 75 grader. Jeg ventede indtil sæben begyndte at boble op, og slukkede den igen, for så efter behørig afkøling, at fjerne sæben med klud, vand og svampe. Det tog en solid rum tid. Ikke mindst fordi, jeg både i den forbindelse og de efterfølgende, adskillige gange var nødt til at at rette mig ud igen efter sammenkrølninger delvist inde i ovnen.
Hjalp det så? Blev den ren? Nej da! Noget af skidtet kom af, men så langt fra det hele!
Anden omgang: Gentagelse af første.
Resultat? Se resultatet af første!
Tredje omgang: Gentagelse af første af den første – eller anden.
Og resultatet? Åh, den blev da efterhånden noget renere. Om det så var i kraft af den brune sæbe, eller mit blod, mit sved og mine tårer, det er jeg ikke helt sikker på. Det kunne også have været de betragtelige mængder af gammeldags regulært knofedt, der gjorde udslaget. Eller mine mange velvalgte, højlydte og gentagne eder og forbandelser.
Så benyttede jeg mig af et tip til at få fjernet resten af det fastbrændte, der alligvel var en del af: Kombinationen af den førnævnte brune sæbe og salmiakspiritus. I gang med at duppe sæben på pletterne og områderne i de meget forskellige størrelser. Jeg placerede derpå en lille skål med salmiakspiritusen nogenlunde midt på ovens bund, lukkede ovndøren og plastrede den efterfølgende til med husholdningfilm for at holde dampene inde, bare lidt.
Jeg ventede så små 24 timer.
Derefter igang med klud og svampe. De sidste pletter og lidt større områder kom faktisk af. Jah! Ovnen blev ren nærmest som en nyvasket barnenumse.
Og så var det, at vi fik at vide, at ikke blot vaskemaskine og køle-frys ville blive udskiftet – men også DEN RÅDNE OVN!
