21 milliarder kilometer. Det er den afstand, som det fjerneste menneskeskabte objekt befinder sig fra os, fra planeten Jorden. Det er i dag 40 år siden, at sonden Voyager 1 blev opsendt, og den er nu ude i det interstellare rum. Derude, hvor Solen for alvor blot er en stjerne blandt utallige andre.
Tvilling-sonden Voyager 2 blev opsendt 16 dage før, og er 17 milliarder væk.
Undervejs har de opdaget gigantiske lyn på Jupiters natside, aktive vulkaner på Io, en af planetens måner, og de første antydninger af flydende vand på månen Europa, dybt under et tykt lag af is. De opdagede detaljer om Saturns ringe og foretog banebrydende målinger af en af dens mange måner, Titan. Voyager 2 fandt ukendte måner omkring Uranus og tog billeder af Neptun og dens største måne, Triton. Og en masse mere.
Sonderne, som flyver i et ekstremt barskt miljø, fungerer i dag begge delvist og sender stadig imponerende blip-blip-blips tilbage. Om få år er det dog slut. Efter 2020 er der simpelthen ikke længere energi nok tilbage.
Om rundt regnet 40.000 år vil de hver især passere fjerne stjerner på afstande på godt 1,6 lysår, og om blot 296.000 år og på en afstand af små 4,3 lysår vil Voyager 2 suse forbi vores nattehimmels klareste stjerne, Sirius.
Måske vil de opfylde deres endelige mål ifølge NASA:” The Voyagers are destined – perhaps eternally – to wander the Milky Way.”
På hver sonde er der en guldbelagt grammofonkobberplade, som indeholder forskellige lyde, såsom hjerteslag, brægende får og et udvalg af musik, og en række billeder. Håbet er, at engang om mange, mange tusind år, så dumper en af sonderne ned i skødet på et eller andet fremmede, intelligent væsen – hvis det overhovedet har et skød. Og hvis væsenet ellers forstår at tyde instruktionerne til afspilning på pladens cover, giver den et fjernt glimt af menneskeheden og Jorden – som den var.
Den lille, lyse prik i den øverste del af billedet er Jorden.
Astronomen Carl Sagan sagde om Pale Blue Dot, der blev taget af Voyager 1 i 1990 på en afstand af godt 6,5 milliarder km. fra vores planet:
“Look again at that dot. That’s here. That’s home. That’s us. On it everyone you love, everyone you know, everyone you ever heard of, every human being who ever was, lived out their lives. The aggregate of our joy and suffering, thousands of confident religions, ideologies, and economic doctrines, every hunter and forager, every hero and coward, every creator and destroyer of civilization, every king and peasant, every young couple in love, every mother and father, hopeful child, inventor and explorer, every teacher of morals, every corrupt politician, every superstar, every supreme leader, every saint and sinner in the history of our species lived there – on a mote of dust suspended in a sunbeam.”