Også i den siddende regering er der ministre, der ikke er valgt ind i Folketinget. Det er dels tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og nuværende beskæftigelses-minister Jørn Neergaard Larsen og dels forsvarsminister Peter Christensen.
Det er sket i nærmest utallige regeringer i over 150 år. I de første mange regeringer blev alle ministre endda hentet uden for Rigsdagen (dvs. Landstinget og Folketinget). Også typisk konseilspræsidenten (en titel, der blev ændret til statsminister med Grundloven 1915), som suverænt blev udnævnt af den siddende konge.
Det er en del af det parlamentariske system i Danmark, at ministre ikke nødvendigvis skal være medlemmer af Folketinget, omend langt de fleste er, og at de ikke skal opfylde nogen formelle kvalifikationer, altså over at være gamle nok til at kunne drages til strafferetligt til ansvar. Så kirkeministeren behøves ikke at være medlem af folkekirken og transportministeren skal ikke have kørekort.
De ikke-folkevalgte har taleret i Folketingets debatter, men ikke stemmeret, og de har fuldstændigt på linje med øvrige ministre også politisk ministeransvar. Hvis et af partierne eller de enkelte medlemmer af Folketinget ikke har tillid til vedkommende, kan de til enhver tid stille et mistillidsvotum, hvilket aldrig er sket overfor en enkelt minister.
Ligeledes kan de retligt drages til ansvar for Rigsretten, som det er sket for to ministre, begge MF’ere, fhv. indenrigsminister Sigurd Berg i 1910 og fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen i 1995. Berg blev idømt en bøde i forbindelse med P.A. Albertis bedragerier, og Ninn-Hansen fik en betinget fængselsdom som følge af Tamilsagen.
Det er ikke en uvæsentlig detalje, at hvis Grundloven skal følges i detaljen, så skal faktisk INGEN af ministrene være folkevalgte. Sådan som det er tilfældet i bl.a. Frankrig og USA. Selve ordet minister betyder endda “tjener”, dvs. i dansk forbindelse “Folketingets tjener”.
Så vil man nemlig i langt højere grad adskille den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt og altså følge et af de bærende principper i Grundloven.