Kronik

Jeg har fået offentliggjort en kronik i Kristeligt Dagblad om flaget Dannebrog.

Da jeg for noget tid siden læste den fremragende bog Danske korstog – krig og mission i Østersøen, slog det mig at det er de færreste, der er opmærksomme på, at legenden om Dannebrogs oprindelse er en skrøne, omend den (som legender som regel gør) rummer en kerne af fakta. Det danske flag har en anden historisk baggrund.
Da den dato, da Dannebrog traditionelt bliver fejret, nemlig Valdemars Dag den 15. juni, samtidigt nærmede sig, synes jeg det var spændende at skrive en kronik om det.

Her er dels indledningen og dels konklusionen på den:

Valdemars Dag, den 15. juni, er officiel flagdag. Ifølge legenden var det på denne dato i år 1219, Dannebrog dalede ned fra himlen. En samtidig røst sagde, at de hårdt trængte danskere under det store, berømte slag, som de stod midt i ved Lyndanisse i Estland, ville vinde kampen, når de løftede det. Derved kunne kong Valdemar 2. Sejr vende et truende nederlag til en omfattende triumf.
[…]
Dannebrog er et meget gammelt, nationalt samlingsmærke, der er blevet brugt (og misbrugt) til mangt og meget i tidens løb i mange forskellige forbindelser. Det dalede ikke ned i 1219, blev næppe bragt hjem fra Estland, var oprindeligt ikke dansk og er sandsynligvis ikke verdens ældste flag i stadig brug – men smukt er det nu alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *