Forfatter: Ole

Jeg lavede for noget tid siden dette lille PowerPointShow – lidt fjollet :

Om manden

Jeg ved det godt – det er nørdet, men jeg har set størsteparten af Alfred Hitchcocks film.
Her er listen over alle hans film med de danske titler i parentes, i det omfang, de findes (altså titlerne):

The Pleasure Garden
The Mountain Eagle
The Lodger (London-mysteriet)
Downhill
Easy Virtue
The Ring (Ringen)
The Farmer’s Wife
Champagne
The Manxman
Blackmail (Pengeafpresning)

Juno and the Paycock
Murder!
The Skin Game
Number Seventeen (Midnatsbanden)
Rich and Strange (Rig og bemærkelsesværdig)
Waltzes from Vienna
The Man Who Knew Too Much (Manden der vidste for meget)*
The 39 Steps (De 39 trin)*
Secret Agent (Hemmelig agent)*
Sabotage (Sabotage)*
Young and Innocent (Ung og uskyldig)
The Lady Vanishes (En kvinde forsvinder)*
Jamaica Inn (Jamaica-kroen)*

Rebecca (Rebecca)*
Foreign Correspondent (Udenrigskorrespondenten)*
Mr. and Mrs. Smith (Lige børn leger bedst)
Suspicion (Mistanken)*
Saboteur (Mennesker bag din ryg)*
Shadow of a Doubt (I tvivlens skygge)*
Lifeboat (Redningsbåden)*
Spellbound (Troldbunden)*
Notorious (Berygtet)*
The Paradine Case (Sandheden om Mrs. Paradine)*
Rope (Rebet)*
Under Capricorn (Lady Henrietta)*

Stage Fright (Lampefeber)
Strangers on a Train (Farligt møde)*
I Confess (Jeg tilstår)*
Dial M for Murder (Telefonen ringer kl. 23)*
Rear Window (Skjulte øjne)*
To Catch a Thief (Fang tyven)*
The Trouble with Harry (Hvem dræbte Harry?)*
The Man Who Knew Too Much (Manden der vidste for meget)*
The Wrong Man (Den forkerte mand)*
Vertigo (En kvinde skygges)*
North by Northwest (Menneskejagt)*

Psycho (Psycho)*
The Birds (Fuglene)*
Marnie (Marnie)*
Torn Curtain (Bag jerntæppet)*
Topaz (Topaz)*

Frenzy (Vildt raseri)*
Family Plot (Den enes død…)*

Den første er 1925, den sidste fra 1976. Det blev til i alt 53, når begge udgaver af The Man Who Knew Too Much (1934 og 1956) medregnes. Murder! findes både i en engelsk og tysk udgave, men her er kun den engelske taget med.
Jeg har set 34 af dem – de, der er mærket med en stjerne – men de er absolut ikke lige gode. Vertigo, Strangers on a Train og Psycho er højdepunkterne, hvorimod Jamaica Inn og Topaz er i bølgedalen.

Jeg har genoptaget en gammel, herlig hobby, nemlig lystfiskeri.

Foreløbigt er det blevet til nogle enkelte småture til kysten, hvilket unægteligt er meget nærliggende, når man bor i Helsingør og kysten er et (halvlangt) stenkast væk. Det har været både sammen med min papsøn og alene.

I dag var jeg et par timer derude i selskab med en god håndfuld børsteorme – og sandelig om det ikke blev til fire pæne skrubber, altså udover en undermålerskrubbe og en krabbe, som åbenbart mente at ormen lige var totalt guf og derfor nægtede frivilligt at give slip. Krabben fik derfor en mindre rystetur, som overbeviste den om, at børsteormen alligevel ikke var tiltænkt den og at det var en god ide at slippe taget i resterne.

Rensningen og fileteringen af fiskene var dog en større udfordring end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Den ene kasserede jeg da jeg lettere kludret og tommelfingret skar hul på indvoldende, ikke mindst galden… De andre tre resulterede i nogle fileter, som givet kunne være noget mere kødfyldte og pæne og noget hurtigere lavet. Et og andet siger mig (et vink med en lettere forvokset vognstang), at jeg vist skal øve mig lidt mere, men på et eller andet tidspunkt må det da dukke op igen…

Anyway, hyggeligt var det nu!

For ganske nyligt lagde jeg denne hjemmeside ud: www.birket-smith.com
Udfordringen lå i, at kunstnerens billeder kunne præsenteres på en seriøs, brugbar og fornuftig måde – både for ham selv og ikke mindst for sidens besøgende.
Den er udviklet i php med en bagvedliggende MySQL-database.
Den kvikke læser har måske opdaget ligheden mellem mit og kunstnerens efternavne. Denne er ikke tilfældig…

Normalt er jeg ikke begejstret for diverse video-klip med dyr, der opfører sig mere eller mere usædvanligt – hovedsageligt fordi de bliver tillagt nogle menneskelige egenskaber, karaktertræk eller bagtanker, der i sagens natur ikke eksisterer – men der er dog undtagelser.

Den første er blandt de ti, som er blevet kåret som årets bedste videoer på Youtube: En flok løver er på jagt og får fat i en vandbøffel-kalv. Så vidt, så godt og lige efter bogen. En sulten krokodille og resten af vandbøflerne blander sig – og snart tager episoden en overraskende drejning:
http://www.youtube.com/watch?v=LU8DDYz68kM

Den anden optagelse viser mødet mellem en gibbon-abe og et par store tigerkillinger, der åbenbart har bevæget sig ind på abens enemærker, hvilket den ikke sådan lige uden videre vil finde sig i. Den tager kampen op:
http://www.youtube.com/watch?v=Bk4ZqskRBPw

En klassiker. Det er ganske simpelt umuligt ikke at elske den!

Muppets – Mahna Mahna

Mange filminstruktører er af god grund i tidens løb blevet inspireret af Alfred Hitchcock, og her iblandt ikke mindst Martin Scorsese, der står bag mesterværker som Raging Bull, Taxi Driver og The Departed.

Jeg har netop set denne reklamefilm med stor fornøjelse: http://www.scorsesefilmfreixenet.com/video_eng.htm

Søren Krarup fra dansk Folkeparti vil forbyde muslimske kvinder at stemme til folketingsvalg, hvis de er iført burka eller niqab, da deres ansigter derved ikke kan ses. Samtidig vil han have billedlegitimation i stemmelokalerne.

Det er et forslag, der er hul i hovedet, efter min mening!

Alle danske statsborgere har som udgangspunkt ret til at udøve deres demokratiske rettigheder. Ikke mindst at afgive deres stemmer til folketingsvalg, uanset om de er iført bowlerhat, toupé, briller, fuldskæg, nonnedragt eller Armani-jakkesæt.
Og samtidig må det være op til den enkelte person, om man overhovedet vil have billed-id eller ej. Fx. fik jeg først fornyet mit pas for et lille halvt år siden, efter det gamle udløb for mere end ti år siden, kørekort har jeg simpelthen ikke, og andet med mit portrætbilled på er jo ikke juridisk gyldigt.

I nogle muslimske lande, er kvinderne påtvunget hovedbeklædning i forskellige udformninger og mindstekrav, fx. i Iran, hvor al hår skal være tildækket af såkaldte religiøse årsager, når de viser sig uden for døren. Hvis kravet ikke opfyldes bliver de straffet.Som bekendt er Iran et religiøst og politisk diktatur, hvor folket i praksis ingen demokratiske rettigheder har og lever under forhold, der absolut ikke er misundelsesværdige.

Hvis Søren Krarup så her i landet vil påtvinge personer ikke at være iført visse former for religiøse beklædning, når de vil udøve en grundlæggende demokratisk rettighed, og altså således vil begrænse demokratiet indirekte af religiøse årsager, hvad så…?

På Nørreport Station i København står der skrevet et sted på den ene væg modsat perronen og har vist gjort det i årevis:

I kampen mod oppositionen kommer vi frem som om vi er oppositionen, selvom virkeligheden er, at vi sidder på magten, det er i højere grad os, der skal sætte dagsordenen, og ikke forsvares udtalelser, vågn op københavn.

Jeg ser det jævnligt, men forstår stadig ikke en hujende dyt af, hvad der er ment. Hvilken kamp imod hvilken opposition? Kommer frem hvor fra? Hvem er ‘vi’, der skal sætte hva’for en dagsorden, og hvilke udtalelser? Og så ser vi helt bort fra de pudsige fejl i teksten…

Skal man være blevet specielt indviet i et konspiratorisk broderskab med hemmelige håndtryk, dunkle ritualer og det hele, for at forstå det dybere budskab i teksten? Er det noget metafysisk og okult noget? Er der en skjult mødesal inde bag muren? Er det et slags manifest fra en politisk bevægelse? Eller kan det mon være DSB selv, der har skrevet det?

Men måske er det bare mig, der har overset et eller andet?

Hvis vi alligevel skal dø, så kan vi lige så godt gøre det, mens vi sms’er, kører i en stor bil, ikke græder over spildt indlandsis på vores fladskærms-tv i samtalekøkkenet og underholder os selv ihjel.