Kategori: Løst

“Danmark skal være fossilfrit”, siger Anders Fogh Rasmussen – ifølge en overskrift i Politiken ( http://politiken.dk/politik/article598592.ece )

Enig!
Lad os lukke plejehjemmene, eksportere folkepensionisterne til Den Demokratiske Folkerepublik Korea, udelukke Mærsk-McKinney Møller fra alt ved at putte ham ind i en skibscontainer – samt med storstilet indsats fjerne samtlige forstenede søpindsvin, muslingeskaller og havtænder og vættelys fra Møns og Stevns Klint, grusgrave, sandstrande og museer!

“Antonius. Glade grise smager bedre”, lyder en reklame, men jeg vil stærkt gå ud fra, at det er de ikke længere, efter der er smagt på dem…

Jeg lavede for noget tid siden dette lille PowerPointShow – lidt fjollet :

Om manden

Jeg har genoptaget en gammel, herlig hobby, nemlig lystfiskeri.

Foreløbigt er det blevet til nogle enkelte småture til kysten, hvilket unægteligt er meget nærliggende, når man bor i Helsingør og kysten er et (halvlangt) stenkast væk. Det har været både sammen med min papsøn og alene.

I dag var jeg et par timer derude i selskab med en god håndfuld børsteorme – og sandelig om det ikke blev til fire pæne skrubber, altså udover en undermålerskrubbe og en krabbe, som åbenbart mente at ormen lige var totalt guf og derfor nægtede frivilligt at give slip. Krabben fik derfor en mindre rystetur, som overbeviste den om, at børsteormen alligevel ikke var tiltænkt den og at det var en god ide at slippe taget i resterne.

Rensningen og fileteringen af fiskene var dog en større udfordring end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Den ene kasserede jeg da jeg lettere kludret og tommelfingret skar hul på indvoldende, ikke mindst galden… De andre tre resulterede i nogle fileter, som givet kunne være noget mere kødfyldte og pæne og noget hurtigere lavet. Et og andet siger mig (et vink med en lettere forvokset vognstang), at jeg vist skal øve mig lidt mere, men på et eller andet tidspunkt må det da dukke op igen…

Anyway, hyggeligt var det nu!

På Nørreport Station i København står der skrevet et sted på den ene væg modsat perronen og har vist gjort det i årevis:

I kampen mod oppositionen kommer vi frem som om vi er oppositionen, selvom virkeligheden er, at vi sidder på magten, det er i højere grad os, der skal sætte dagsordenen, og ikke forsvares udtalelser, vågn op københavn.

Jeg ser det jævnligt, men forstår stadig ikke en hujende dyt af, hvad der er ment. Hvilken kamp imod hvilken opposition? Kommer frem hvor fra? Hvem er ‘vi’, der skal sætte hva’for en dagsorden, og hvilke udtalelser? Og så ser vi helt bort fra de pudsige fejl i teksten…

Skal man være blevet specielt indviet i et konspiratorisk broderskab med hemmelige håndtryk, dunkle ritualer og det hele, for at forstå det dybere budskab i teksten? Er det noget metafysisk og okult noget? Er der en skjult mødesal inde bag muren? Er det et slags manifest fra en politisk bevægelse? Eller kan det mon være DSB selv, der har skrevet det?

Men måske er det bare mig, der har overset et eller andet?

Hvis vi alligevel skal dø, så kan vi lige så godt gøre det, mens vi sms’er, kører i en stor bil, ikke græder over spildt indlandsis på vores fladskærms-tv i samtalekøkkenet og underholder os selv ihjel.

Slå følge med den, der søger sandheden, men vær skeptisk over for den, der påstår at have fundet den.

(Jens Martin Knudsen, 1930 – 2005)

Anything that happens, happens.
Anything that, in happening, causes something else to happen, causes something else to happen.
Anything that, in happening, causes itself to happen again, happens again.
It doesn’t neccessarily do it in chronological order, though.

(Douglas Adams: The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy)

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40’erne, 50’erne, 60’erne, ja til og med tidligt i 70’erne ikke have overlevet.
Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.
Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte vi at løse problemet.

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe – i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet.
Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden – kun os selv. Husker du uheldene?

Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv.
Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde.
De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.
Vi havde frihed, fiaskoer, succes’er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Og jeg er en af!