Kategori: Fast

Jeg er imod to af “mit” partis mærkesager, der drejer sig om indførelse af euroen eller ej og hvorvidt efterlønnen bør bevares. Grundlæggende mener jeg dog, at medmindre jeg var kommunist og “mit” parti hed DKP, så ville det være meget usædvanligt, at være enig med et parti i et og alt og sige “ja” og “amen” til alt.

Jeg har fundet mit politiske ståsted, men forbeholder mig naturligvis ret til at være kritisk!

Og der er ingen tvivl om, at jeg vil afgive min stemme. Det er både min ret i et demokratisk samfund og min pligt – i et demokratisk samfund.

Tørklæde eller ikke tørklæde i Hjemmeværnet.

Først var det OK for Maria Mawla at bære det muslimske tørklæde i Hjemmeværnet, men efter at Dansk Folkeparti fik nys om det og øjnede en mulighed for at finde det skingre og lettere hysteriske toneleje frem, så var det ikke længere OK.
Første var der en artikel på HJV’s hjemmeside, hvor man glædede sig over den brede og højde i HJV, som den tørklædeiførte, muslimske danske kvindes medlemskab gav udtryk for – og pludseligt var der ingen artikel.

Og mig der troede, at Hjemmeværnet var for alle, der gerne ville gøre en særlig, positiv og samfundsnyttig indsats for det danske land…

“Hvor stor en del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)?”

Sådan var et af spørgsmålene til den prøve, som ansøgere til dansk statsborgerskab skal bestå. Det eneste helt korrekte svar var dog ikke en mulighed: Alle 100%…

Samtlige danske borgere er enten indvandret eller efterkommere af indvandrere. Hvordan i alverden skulle landet ellers være blevet befolket? Guddommelig indgriben? Ja, måske efter Jesper Langhalmballe og Søren Grauballes opfattelse, men det er altså ikke tilfældet. Og bortset fra enkelte personer, som jeg har mistænkt for ikke have udviklet sig siden Homo erectus, så er der absolut intet som tyder på, at menneskeheden oprindelig opstod i Danmark.

Jeg ved det godt – det er nørdet, men jeg har set størsteparten af Alfred Hitchcocks film.
Her er listen over alle hans film med de danske titler i parentes, i det omfang, de findes (altså titlerne):

The Pleasure Garden
The Mountain Eagle
The Lodger (London-mysteriet)
Downhill
Easy Virtue
The Ring (Ringen)
The Farmer’s Wife
Champagne
The Manxman
Blackmail (Pengeafpresning)

Juno and the Paycock
Murder!
The Skin Game
Number Seventeen (Midnatsbanden)
Rich and Strange (Rig og bemærkelsesværdig)
Waltzes from Vienna
The Man Who Knew Too Much (Manden der vidste for meget)*
The 39 Steps (De 39 trin)*
Secret Agent (Hemmelig agent)*
Sabotage (Sabotage)*
Young and Innocent (Ung og uskyldig)
The Lady Vanishes (En kvinde forsvinder)*
Jamaica Inn (Jamaica-kroen)*

Rebecca (Rebecca)*
Foreign Correspondent (Udenrigskorrespondenten)*
Mr. and Mrs. Smith (Lige børn leger bedst)
Suspicion (Mistanken)*
Saboteur (Mennesker bag din ryg)*
Shadow of a Doubt (I tvivlens skygge)*
Lifeboat (Redningsbåden)*
Spellbound (Troldbunden)*
Notorious (Berygtet)*
The Paradine Case (Sandheden om Mrs. Paradine)*
Rope (Rebet)*
Under Capricorn (Lady Henrietta)*

Stage Fright (Lampefeber)
Strangers on a Train (Farligt møde)*
I Confess (Jeg tilstår)*
Dial M for Murder (Telefonen ringer kl. 23)*
Rear Window (Skjulte øjne)*
To Catch a Thief (Fang tyven)*
The Trouble with Harry (Hvem dræbte Harry?)*
The Man Who Knew Too Much (Manden der vidste for meget)*
The Wrong Man (Den forkerte mand)*
Vertigo (En kvinde skygges)*
North by Northwest (Menneskejagt)*

Psycho (Psycho)*
The Birds (Fuglene)*
Marnie (Marnie)*
Torn Curtain (Bag jerntæppet)*
Topaz (Topaz)*

Frenzy (Vildt raseri)*
Family Plot (Den enes død…)*

Den første er 1925, den sidste fra 1976. Det blev til i alt 53, når begge udgaver af The Man Who Knew Too Much (1934 og 1956) medregnes. Murder! findes både i en engelsk og tysk udgave, men her er kun den engelske taget med.
Jeg har set 34 af dem – de, der er mærket med en stjerne – men de er absolut ikke lige gode. Vertigo, Strangers on a Train og Psycho er højdepunkterne, hvorimod Jamaica Inn og Topaz er i bølgedalen.

Mange filminstruktører er af god grund i tidens løb blevet inspireret af Alfred Hitchcock, og her iblandt ikke mindst Martin Scorsese, der står bag mesterværker som Raging Bull, Taxi Driver og The Departed.

Jeg har netop set denne reklamefilm med stor fornøjelse: http://www.scorsesefilmfreixenet.com/video_eng.htm

Søren Krarup fra dansk Folkeparti vil forbyde muslimske kvinder at stemme til folketingsvalg, hvis de er iført burka eller niqab, da deres ansigter derved ikke kan ses. Samtidig vil han have billedlegitimation i stemmelokalerne.

Det er et forslag, der er hul i hovedet, efter min mening!

Alle danske statsborgere har som udgangspunkt ret til at udøve deres demokratiske rettigheder. Ikke mindst at afgive deres stemmer til folketingsvalg, uanset om de er iført bowlerhat, toupé, briller, fuldskæg, nonnedragt eller Armani-jakkesæt.
Og samtidig må det være op til den enkelte person, om man overhovedet vil have billed-id eller ej. Fx. fik jeg først fornyet mit pas for et lille halvt år siden, efter det gamle udløb for mere end ti år siden, kørekort har jeg simpelthen ikke, og andet med mit portrætbilled på er jo ikke juridisk gyldigt.

I nogle muslimske lande, er kvinderne påtvunget hovedbeklædning i forskellige udformninger og mindstekrav, fx. i Iran, hvor al hår skal være tildækket af såkaldte religiøse årsager, når de viser sig uden for døren. Hvis kravet ikke opfyldes bliver de straffet.Som bekendt er Iran et religiøst og politisk diktatur, hvor folket i praksis ingen demokratiske rettigheder har og lever under forhold, der absolut ikke er misundelsesværdige.

Hvis Søren Krarup så her i landet vil påtvinge personer ikke at være iført visse former for religiøse beklædning, når de vil udøve en grundlæggende demokratisk rettighed, og altså således vil begrænse demokratiet indirekte af religiøse årsager, hvad så…?

Jeg har fået offentliggjort en kronik i Kristeligt Dagblad om flaget Dannebrog.

Da jeg for noget tid siden læste den fremragende bog Danske korstog – krig og mission i Østersøen, slog det mig at det er de færreste, der er opmærksomme på, at legenden om Dannebrogs oprindelse er en skrøne, omend den (som legender som regel gør) rummer en kerne af fakta. Det danske flag har en anden historisk baggrund.
Da den dato, da Dannebrog traditionelt bliver fejret, nemlig Valdemars Dag den 15. juni, samtidigt nærmede sig, synes jeg det var spændende at skrive en kronik om det.

Her er dels indledningen og dels konklusionen på den:

Valdemars Dag, den 15. juni, er officiel flagdag. Ifølge legenden var det på denne dato i år 1219, Dannebrog dalede ned fra himlen. En samtidig røst sagde, at de hårdt trængte danskere under det store, berømte slag, som de stod midt i ved Lyndanisse i Estland, ville vinde kampen, når de løftede det. Derved kunne kong Valdemar 2. Sejr vende et truende nederlag til en omfattende triumf.
[…]
Dannebrog er et meget gammelt, nationalt samlingsmærke, der er blevet brugt (og misbrugt) til mangt og meget i tidens løb i mange forskellige forbindelser. Det dalede ikke ned i 1219, blev næppe bragt hjem fra Estland, var oprindeligt ikke dansk og er sandsynligvis ikke verdens ældste flag i stadig brug – men smukt er det nu alligevel.